Enhver vinregion har sin egen idé om, hvordan det perfekte drikkeglas bør være. I de fleste tilfælde er en sådan idé baseret på sunde gastronomiske principper, der også gør glasset velegnet til vine fra andre vindistrikter. Den mest elegante og universelt accepterede type er den, der anvendes i Bordeaux. Andre glas kan til gengæld være herligt folkloristiske - morsomme at bruge i deres rette miljø, men lige så særpræget som tyrolertøj ved et middagsselskab. Det traditionelle Römer glas fra Rhinen har f.eks. en tyk stilk af brunt glas ornamenteret med vulster og fremspring. Det stammer fra den tid, da man foretrak Rhinvin gammel og iltet til samme farve som glassets stilk; og måske ønskede rhinlænderne også at have et solidt glas, de kunne sætte hårdt i bordet. I modsætning hertil har Mosel glasset en ret lav, bowleformet skål med et dybt slebet mønster og en tynd stilk, der synes at være skabt til at underbygge vinens lethed og elegance. Alsace glasset har en høj, grøn stilk, der reflekterer vinens skær. Glas som disse er skønne facetter, når man er på besøg i de pågældende regioner; men man behøver dem ikke hjemme.

Det internationale Standardiseringsråd har taget vinden ud af sejlene på yderligere diskussioner ved at give specifikationer til det perfekte vinsmage glas. Det snævrer ind opefter, så det samler den optimale duft om smagerens næse. Det almindelige vinglas behøver ikke være slet så udtalt i formen. På den anden side har det de karakteristika, ethvert godt glas burde have; det er klart, uden ornamenter, af ret tyndt glas og med en stilk, der er lang nok til, at man let kan holde om den, og endelig har det et passende rumfang.

Størrelsen er afgørende. Et vinglas bør aldrig fyldes mere end halvt op. Et glas, der kun fyldes en tredjedel, når der iskænkes et normalt kvantum, hvilket er omkring 11 cl eller godt en sjettedel af en helflaske, er det helt ideelle. Endnu større pokaler er blot demonstrative.

Mousserende vine serveres bedst i slankere, men højere glas, der fyldes tre fjerdedele op, hvilket giver boblerne en passende afstand at stige op for at nå overfladen; noget af det smukkeste nogen vin kan fremvise. Man bør under ingen omstændigheder bruge de lave dessertglas, der engang var på mode og som man nu og da endnu træffer på.

Dessertvine og hedvine, der normalt er stærkere, serveres i mindre glas, der normalt fyldes halvt eller to tredjedele op. Duften fra de fleste af disse vine er tungere endn bordvines, så hvis man skulle stikke næsen ned i et bredt bowleformet glas med portvin, så ville duften tage vejret fra en.

Hvis man serverer flere vine til samme måltid, undgår man usikkerhed ved at bruge forskellige glas til de forskellige vine. Man bør naturligvis sørge for, at alle ens gæster véd, at der skænkes fra venstre mod højre, altså at den første vin serveres i det glas, der står længste til venstre for ens kuvert. Jeg går ud fra, at denne tradition har det praktiske formål, at den normalt højrehåndede gæst ikke så let kommer til at vælte sit første glas, der måske ikke er tømt, når han rækker efter det andet.

Vinglas skal naturligvis være så rene, som man på nogen måde kan få dem, hvilket desværre ligger uden for praktisk talt alle opvaskemaskiners formåen. Rense- og skyllemidler efterlader uvægerligt en film på glasset, som måske oven i købet får afsmag eller duft, i hvert fald kan man føle den, og den har en stærkt hæmmende virkning på champagnebobler. Der er kun én måde, der giver rene, blanke og strålende glas. Efter opvask med vaskemidler for at fjerne fedtstoffer, skal det skylles i rent varmt vand, derefter fyldes med varmt vand og stå på bordet, til man er parakt til at tørre det af; så først tømmes det og aftørres umiddelbart efter. Praksis har vist, at et rent linned- eller bomuldsviskestykke polerer et varmt glas perfekt og hurtigt, hvorimod det laver skygger og fnugger på et koldt glas.

Glas opbevares bedst i et lukket skab, stående opret. På en åben hylde samler de støv, og står de med bunden i vejret som man så ofte ser, bliver de fyldt med dufte fra træ, papir eller maling. En anden løsning end et lukket skab er et stativ, hvor de kan hænge med foden opad; men støv på ydersiden af et glas er ikke meget bedre end støv indeni.